8 gode råd til en sundere økonomi

sundere økonomi - find dit nye lån her

1. Find ud af hvad du drømmer om

For at få mere overskud i din privatøkonomi, er du nødt til at ligge en plan. For at kunne ligge en plan, skal du have et mål. Første skridt imod en sundere økonomi er at gøre det klart for dig selv, hvad målet er. Gør op med dig selv at hovedløst forbrug og konstante overtræk på kontoen skal være slut. Det er et langt træk, og det kommer til at kræve slid og slæb. Derfor er det vigtigt med et klart mål, som kan være med til at motivere dig, for det bliver en hård omgang!

Sig til dig selv spørgsmålet “hvad skal det sure slid gøre godt for?”. Det overskud du kommer til at arbejde hen imod, hvad skal det bruges til? Er drømmen at spare op til udbetalingen på drømmehuset? Er det for at komme på den jordomrejse du altid har drømt ud? Eller vil du ganske simpelt bare have at kontoen går i plus hver måned?

Så snart du har fundet det mål du vil arbejde hen i mod, starter det hårde arbejde hen imod en sundere privatøkonomi.

2. Sørg for at skabe overblik i din økonomi

Og nu bliver det kedeligt! For du kommer ikke udenom det, du skal frem med lommeregneren. Find ringbindende og de støvede kontooversigter fra banken frem, for du skal have klarlagt hele dit forbrug.
Find et ringbind frem og sæt ALLE regninger og udgifter i denne. Dem du modtager digitalt, enten på email eller igennem e-boks, printer du ud og sætter i ringbindet. Ved at have alle regningerne printet ud og på papir, bliver det lettere for dig at finde overblikket. Sæt dem i ringbind i dateret rækkefølge, så du altid kan finde dem frem igen.

Så snart du har et overblik over dine udgifter, kan du sætte et budget op. Ved at lave et budget, kan du se sort på hvidt, hvilke udgifter du har i hver måned. Husk at krydstjekke dit budget med din bankkonto, så du er sikker på at få alle udgifterne med.

Er du i tvivl om du har alle udgifter med, så ring til din bank og bed dem om at sende et overblik over dine udgifter. Det gør de gerne.

3. Hold udgifterne op mod dine indtægter – og din formue op mod din gæld

Nu bliver det lidt nemmere, for du har jo allerede lavet dit budget. Nu kan du let gå ind i budgettet og regne dine samlede månedlige udgifter ud. Herefter tager du de samlede indtægter du har, det vil typisk være løn, men husk at regne alt med. Det kan udover løn være ting som boligsikring, SU, børnebidrag ol.
Når du har gjort det, vil du kunne se hvad du reelt har tilbage til dig selv. Det kaldes dit
rådighedsbeløb og er det beløb der er tilbage, når alle de faste udgifter er betalt. De er disse penge du bruger på mad, indløb og andre fornødenheder. I nogle tilfælde vil du se at du har flere udgifter end indtægter, og det er det vi skal have hjulpet dig med.

Det kan være svært at lave på én gang, og kan for mange virke meget uoverskueligt. I så fald vil vi anbefale dig at starte med den seneste måned, og så langsomt regne baglæns indtil du har fået blotlagt i hvert det seneste års udgifter.

4. Skær ned i dine udgifter

Når du har fået overblikket over din privatøkonomi, er det på tide at finde ud af hvordan du kan begrænse dit forbrug. Vi vil påstå at der i ethvert budget kan findes poster som reelt kan undværes, og det er disse du skal have fundet. Det kan måske være et abonnement du sjældent bruger, et fitnessmedlemskab som har stået stille lidt for længe osv. Gør noget ved det, få dem afmeldt og stop betalingerne til dem. Det frigiver allerede der flere penge i dit budget.

Det kan også betale sig at undersøge mulighederne for at spare penge på dine faste udgifter. Tjek om du f.eks kan spare penge ved at skifte forsikringsselskab, der er ofte mange penge at spare.

Er du i tvivl om du betaler for meget for dine forsikringer? Få et gratis forsikringstjek HER

Se kritisk på dit daglige forbrug, og få gjort op med dine indkøbsvaner. Lav en indkøbsseddel, det gør det nemmere for dig at undgå impulskøb. Vær bevidst omkring hvad du propper i indkøbskurven, og inddel dit forbrug i 3 kasser. Nødvendigheder, mindre nødvendigt og ikke nødvendigt. Alt hvad der er i de 2 sidste kategorier, skal op af indkøbskurven igen. Vi skal have overskud i økonomien, og så er der ikke plads til unødvendige indkøb.

ET GODT RÅDSpar penge på din fagforening HER

Gør hvad du kan for at spare på dine indkøb. Når du handler stort ind gør du det i discountbutikker, og du sørger for at holde øje med tilbudsaviserne. Du skal kort sagt fokusere på dine udgifter, få dit forbrug skruet ned, og betalt af på din gæld. Det kræver virkelig hårdt arbejde, med det bliver det hele værd i sidste ende.

5. Sørg for at få løbende overskud

Bruger du flere penge end du tjener? I så fald vil du aldrig kunne få overskud i din privatøkonomi. Et stort skridt i den rigtige retning, er at blive likvid, dvs. at du sørger for at der hver eneste måned stadig står penge tilbage på kontoen sidst på måneden. Det er en stor stressfaktor at have underskud på kontoen, og det kommer let til at fylde meget i hverdagen. Gør det derfor til en udfordring til dig selv, at holde dit forbrug i stram snor, og hver eneste måned at bruge færre penge end der kommer ind til den første.

Når du får tæmmet dit forbrug, og begynder at have plus på kontoen hver måned, kan du langsomt begynde at se din økonomi blive bedre. Du vil mærke at overskuddet vender tilbage, og du slipper for at gå og spekulere over minusset på din kassekredit.

6. Væk med gælden

Samtidig med at du får mere og mere overskud på din konto, skal du have styr på din gæld. Det vigtigste skridt i mod dette, er at samle gælden ét sted. Flere lån kan virke uoverskueligt, og det kan være svært at se enden på dem alle.

GODT TIP – Saml din gældfå et samlelån her

Hvis du ikke ønsker, eller har mulighed, for at samle din gæld i ét lån, så kom af med det dyreste først. Lav en oversigt over hvilke lån og gældsposter du har, og find ud af hvilke der er dyreste. Husk på at det er lånets ÅOP, og ikke kun rente, du skal sortere efter. Lånet ÅOP viser dig de samlede udgifter i forbindelse med lånet, og er den bedste indikator for hvor dyrt lånet er.

7. Få hjælp til din økonomi

Når du har overblik over din gæld, kan du begynde at bruge overskuddet du har skabt hver måned, til at betale ekstra af på gælden. Har du meget gæld, og virker det hele uoverskueligt for dig, vil vi anbefale dig at få professionel hjælp. Ofte vil pengene til an gældsrådgiver være rigtig godt givet ud, da de kan give dig de bedste redskaber til at blive gældsfri.

Læs mere om gældsrådgivning HER

Du skal ikke være bange for at spørge om hjælp, og din bank vil rigtig gerne hjælpe dig. Men husk på at bankrådgiveren også er sælger, og hans job er at tjene penge til banken. De tjener penge på dig, så DU er chefen. Gør dem klart at du vil have hjælp, så din økonomi bliver bedre, da det også er til gavn for dem.

8. Spar op – lav en opsparing

Er der kommet balance på kontoen, så er det på tide at få sparet op. Du har fået skruet ned for forbruget, der er kommet styr på gælden, og afbetalingen går efter planen. Så er det nu du skal begynde at sætte lidt ekstra penge til side hver måned. Lav en opsparingskonto, i første omgang for at have lidt penge til uforudsete udgifter. Start i det små, selv en overførsel på 100,- kroner om måneden bliver til mange penge over et år. Lav en fast overførsel ti din opsparing hver måned, og hæv den lige så stille, i et tempo du kan overskue.

Lige pludselig er du begyndt at sætte mange penge til side hver måned, og du vil se at overskuddet er kommet. Der er nu råd til at bruge din opsparing til ting du har LYST til. Brug pengene på fornøjelser, rejser eller bare på at forkæle dig selv. Er du kommet så langt, har du fortjent det.
Opsparing skal være en vane. Laver du en fast overførsel hver måned, som bliver trukket så snart du får løn, så vil du til sidst slet ikke bemærke det. Og pludselig vil der altid stå penge på din opsparing, som du kan bruge til andet end dagligdagens udgifter.

Kan du huske målet du satte for dig selv i starten? Det er nu blevet til virkelighed for dig, og du har fået overskuddet tilbage i din økonomi. At have overskud i økonomien kan give dig et mentalt overskud, som det hele i sidste ende handler om. Ikke at skulle spekulere over økonomi i dagligdagen, er en fantastisk byrde at få bugt med, og kan i sidste ende være med til at give dig ekstra overskud i hverdagen. Økonomisk såvel som mentalt.

Find dit nye lån i oversigten: