Kreditomkostninger

Hvad er kreditomkostninger?

Kreditomkostninger er et udtryk for et låns samlede omkostninger, i kroner og øre. Det er lidt ligesom ÅOP, men hvor ÅOP beregnes i procent, er kreditomkostninger et kontant beløb.

Det vil sige at det beskriver samtlige af lånets udgifter, som rente, gebyrer og lignende, i et beløb. Du ved altså helt præcist hvad det kommer til at koste dig, at låne et givent beløb, når du kender lånets samlede kreditomkostninger.

Kreditomkostninger kan derfor give det et mere håndgribeligt, og forståeligt begreb om dit låns samlede omkostninger. Det beregnes over hele dit låns løbetid, hvilket vil sige at renteomkostningerne er taget ud fra at lånet løber hele løbetiden. Vælger du at indfri dit lån før tid, vil altså ende med at betale færre kreditomkostninger, da du selvfølgelig ikke skal betale renter for hele periodern, hvis du indfrier lånet før tid.

Typiske omkostninger ved et lån, kan være:

Oprettelsesgebyr/etableringsgebyr/stiftelsesomkostninger
Udgifter til tinglysning
Renter

Kort fortalt:

Kreditomkostninger er som ÅOP et udtryk for et låns samlede omkostninger, vist i et fuldt, kontant beløb.