Løbetid

Hvad er løbetid?

Løbetid bruges til at beskrive den periode, hvor du skal afdrage på dit lån. Har du et lån med 5 års løbetid, vil det derfor skulle afdrages over 5 år. Du vil typisk have en månedlig ydelse, som du så betaler i 60 måneder (5 år).

Når du optager et lån, vil lånets løbetid altid blive aftalt på forhånd. Ofte vil du have muligheden for at justere på dit låns løbetid, når du ansøger om lånet. Lånets løbetid vil have en stor indflydelse på din månedlige ydelse. Da hele det lånte beløb skal tilbagebetales over lånets løbetid, vil en kort løbetid betyde en højere månedlig ydelse. Låner du samme beløb men vælger en længere løbetid, vil du få en lavere månedlig ydelse.

Det er ekstramt vigtigt at du er opmærksom på løbetiden for dit lån. Du skal være sikker på at kunne betale dine afdrag i hele perioden. Ved du allerede nu at din økonomi forandrer sig i fremtiden, skal du altså have det med i dine overvejelser, før du låner penge. Er din økonomi i forvejen stram, kan det være en fordel at vælge et lån med længere løbetid. Det vil betyde at du får en lavere månedlig ydelse, og dermed et større rådighedsbeløb.

Løbetiden på lån varierer meget. På et boliglån vil du typisk have en løbetid på 20 eller 30 år. Man kan sagtens lave et boliglån med kortere lånetid, men det er sjældent set. Ofte kan det bedre betale sig at tage et boliglån med længere løbetid. Renten på boliglån er ofte lav, og man kan derfor få en meget lav boligydelse, ved at vælge et boliglån med lang løbetid.

Det forholder sig lige modsat med forbrugslån. Her er renten ofte høj, og du er derfor bedre stillet ved at vælge en kort løbetid. Jo kortere løbetid på dit forbrugslån, jo færre renter kommer du til at betale. Typisk har forbrugslån en løbetid på 1-5 år. Der findes dog både forbrugslån med kortere, og længere, løbetid. Nogle gange helt ned til 30 dage.

For at finde det bedste lån, anbefaler vi dig altid at sammenligne lånetilbud. Det kan du blandt andet gøre på vores forside, hvor vi viser et bredt udvalg af danske lånemuligheder.

Kort fortalt:

Løbetid er den aftalte tid, et lån skal betales tilbage over.

Find dit nye lån her