Løbetid — Løbetiden er den periode, et lån skal afvikles over. Den afgør både månedsydelsen og — langt mere end de fleste regner med — hvad lånet koster i alt.
To virkninger, der trækker hver sin vej
En længere løbetid giver en lavere ydelse, fordi det samme beløb fordeles over flere måneder. Det er den virkning, der bliver fremhævet.
Den giver samtidig en højere samlet pris, fordi der betales renter i flere måneder. Det er den virkning, der sjældent gør.
Begge er sande på én gang. En lav ydelse og et dyrt lån er ikke en modsætning — det er typisk den samme aftale set fra to sider.
Sådan vælges den
Metoden, der virker, er at regne baglæns: find det beløb, du med sikkerhed kan afsætte hver måned — også i en måned med en uventet regning — og læs løbetiden ud af det.
Den omvendte fremgangsmåde, hvor man vælger den længste løbetid for at få ydelsen ned, ender systematisk for langt uden at nogen har besluttet at betale mere.
En brugbar tommelfingerregel: lånet bør ikke løbe længere end det, det betaler for. En bil, der er slidt op efter otte år, forsvarer ikke femten års afdrag.
Løbetid og gebyrer
Et fast gebyr betalt ved oprettelsen fordeles over løbetiden. På et kort lån fylder det meget i ÅOP; på et langt næsten ingenting.
Derfor kan den samme udbyder fremstå billig på en lang løbetid og dyr på en kort. Sammenlign altid på den løbetid, du faktisk vil vælge.
Kan den ændres undervejs?
Du har altid ret til at indfri før tid og betaler da kun renter frem til indfrielsen. En aftalt lang løbetid behøver derfor ikke blive den faktiske.
Det giver en brugbar strategi: vælg den løbetid, hvis ydelse du sikkert kan bære, og betal ekstra af i de måneder, hvor der er plads.
Hvad der er almindeligt hvor
Løbetiden følger produktet. Usikret forbrugerkredit løber typisk fra måneder til nogle få år; billån og andre lån med sikkerhed i en ting løber længere; realkreditlån længst af alle.
Mønsteret er ikke tilfældigt. En løbetid, der rækker ud over det, sikkerheden er værd, er en risiko for långiveren — og for låntageren, hvis tingen sælges undervejs.
Løbetid, beløb og rådighedsbeløb
De tre hænger sammen. Et større beløb over samme løbetid giver en højere ydelse; den samme ydelse over længere tid tillader et større beløb.
Vurderingen ser på, hvad der er tilbage, når faste udgifter er trukket fra. Det er derfor beløbet, ikke løbetiden, der oftest er den knap, der bør drejes på, når ydelsen ikke kan bæres.
At låne mindre er næsten altid en bedre løsning end at låne det samme over længere tid.
Hvor det bruges i praksis
Begrebet møder du, når du regner på et konkret lån. Beløb, løbetid og samlet pris viser, hvordan det ser ud på en rigtig side — med beløb, løbetid og den samlede pris.
Rammerne står i kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, de samlede kreditomkostninger må ikke overstige lånebeløbet, kreditværdigheden skal vurderes inden aftalen, og der er 14 dages fortrydelsesret. Forbrug.dk vejleder uafhængigt, og en udbyder kan slås op i Finanstilsynets virksomhedsregister.
