Inkasso — Samme krav, med omkostninger i lag. Inkasso er ikke et nyt krav, men det samme krav med omkostninger oveni. Rækkefølgen er fast, og hvert trin er dyrere end det før.
Før inkasso: rykkerne
Kreditor kan opkræve et rykkergebyr efter faste rammer i renteloven: højst 100 kr. pr. rykker, og der kan kræves højst tre rykkere for den samme ydelse.
Der skal gå mindst ti dage mellem hver rykker. Kommer de tættere, er gebyrerne ikke berettigede.
Morarente løber ved siden af, fra forfaldsdagen eller fra tredive dage efter et påkrav. Satsen er Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 8 procentpoint.
Hvad inkasso koster
Overgives sagen til inkasso, kan der kræves inkassoomkostninger. De er reguleret og afhænger af kravets størrelse — de er ikke frit fastsat af inkassofirmaet.
En inkassovirksomhed skal desuden have tilladelse for at drive inkassovirksomhed. Det kan kontrolleres, og det er rimeligt at gøre, når et ukendt firma henvender sig.
Er kravet betalt, eller er du uenig i det, skal du sige det skriftligt med det samme. En indsigelse skal behandles, før sagen kan gå videre.
Hvis sagen går til retten
Bestrides kravet ikke, kan det inddrives ad rettens vej. Så kommer retsafgift og sagsomkostninger oveni, og der kan foretages udlæg i det, du ejer.
Ved udlæg er der grænser: der er ting, der ikke kan tages, og der er et beløb, der skal være tilbage til husholdningen. Rammerne fastsættes centralt og reguleres.
En dom giver desuden kravet en længere forældelsesfrist. Det er en grund til at reagere, mens sagen stadig er hos kreditor.
Hvad du kan gøre på hvert trin
Ved første rykker: ring til kreditor og bed om en afdragsordning. Det er billigste udgang, og den er lettest at få tidligt.
Ved inkasso: bekræft skriftligt, hvad du kan betale hvornår. Et forslag, der holder, accepteres oftere end tavshed.
Og er der flere kreditorer, er gratis, uvildig gældsrådgivning det rigtige sted at starte frem for at forhandle med hver enkelt.
Reagér tidligt, det er hele forskellen
Omkostningerne lægger sig i lag, og intet lag fjernes igen. En afdragsordning ved første rykker koster som regel kun morarenten.
Er der flere kreditorer på én gang, så start med gratis gældsrådgivning frem for med det brev, der ser mest truende ud.
Inkassovarsel og retslig inkasso
Før et krav må sendes til inkasso, skal du have et inkassovarsel: en skriftlig meddelelse om, at kravet overgår, med en frist til at betale eller gøre indsigelse. Varslet er ikke en formalitet — uden det er der ikke grundlag for at gå videre.
Betales der stadig ikke, og er kravet ubestridt, kan sagen overgå til retslig inkasso: fogedretten inddrages, og der kan foretages udlæg. Det er trinnet, hvor omkostningerne stiger mest, og det er også det sidste sted, en frivillig aftale stadig er billigere for begge parter.
De rettigheder, der gælder hele vejen
Uanset hvem der opkræver, har du krav på at vide, hvad kravet består af. Bed om en specifikation, der viser det oprindelige beløb, renter og hvert enkelt gebyr for sig.
Du har ret til at bestride kravet skriftligt, og en bestridt fordring står anderledes: den må som udgangspunkt ikke registreres hos et kreditoplysningsbureau, mens uenigheden består.
Du har ret til at få oplyst, hvem der ejer fordringen. Krav handles og overdrages, og den nye ejer kan ikke kræve mere end den oprindelige kunne.
Der gælder lofter over, hvad der må lægges oveni, og de fremgår af lovgivningen. Beløb ud over dem kan afvises.
Og du har altid ret til at foreslå en betalingsordning. Bliver den afvist, så bed om afslaget skriftligt — det er nyttigt, hvis sagen senere skal vurderes af andre.
Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.
