Hvad et lån 100 kr typisk bruges til
Hundrede kroner er ikke et lånebeløb. Ingen långiver med tilladelse til forbrugslånsvirksomhed udbyder kredit i den størrelsesorden, og grunden er regnestykket: oprettelse, kreditvurdering og administration koster det samme uanset beløbet, og de omkostninger kan ikke dækkes af hundrede kroner uden at sprænge ethvert loft.
Det er værd at sige, fordi søgningen findes. Folk søger efter lån på hundrede kroner, og der er intet ondsindet i det — det er et udtryk for, at pengene mangler nu. Men et marked, hvor ingen udbyder kan tjene på at levere, er et marked uden produkt, og det er en bedre oplysning end en liste over udbydere, der alligevel afviser.
Hvor finansieringen kommer fra ved dette beløb
Det, der reelt findes på dette niveau, er ikke et lån, men et overtræk på en konto eller en kassekredit, du allerede har. Begge dele er kredit, men de er knyttet til en aftale, der allerede eksisterer — ikke til en ny ansøgning.
Findes der en kassekredit på lønkontoen, er den typisk billigere end noget andet i denne størrelse, fordi renten kun løber på det trukne beløb og kun i de dage, det er trukket. Er der ingen, er det værd at spørge banken — en lille kassekredit koster ofte ingenting at have stående og bruges kun, når den bruges.
Hvad det koster ved lovens loft
Ved den maksimale lovlige ÅOP på 35 % koster 100 kr 3 kr over 1 måned og 9 kr over 6. Ydelsen går fra 103 til 18 kr. Lofterne følger af kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, og omkostningerne aldrig hovedstolen. Tallene er grænser, ikke tilbud — regn selv efter med månedsrenten 2,5324 %.
Hvorfor ÅOP er et ubrugeligt tal ved dette beløb
ÅOP samler renter og obligatoriske omkostninger i én årlig procentsats, og det er netop derfor
tallet holder op med at sige noget her. Procenten regnes af hovedstolen. Er hovedstolen hundrede
kroner, bliver selv et beskedent fast gebyr til en voldsom procent — et oprettelsesgebyr på tredive
kroner på et lån, der løber en måned, er ikke tredive procent om året, men flere tusinde.
Det er ikke en regnefejl, og det er heller ikke et argument for, at loftet er forkert. Det er
grunden til, at markedet ikke findes: ingen kan udbyde kredit på hundrede kroner uden enten at
sprænge ÅOP-loftet eller at tabe penge på hver eneste aftale. De to lofter i loven virker
sammen her — ÅOP-loftet rammer først, og omkostningsloftet, der siger at kreditten aldrig må koste
mere end hovedstolen, ville ramme kort efter.
Praktisk følger der én ting af det. Møder du alligevel et tilbud på et beløb i denne
størrelsesorden, er det relevante spørgsmål ikke renten, men hvad der ellers opkræves, og om
udbyderen overhovedet har tilladelse. Et fast gebyr, der ikke kaldes rente, er stadig en
kreditomkostning og skal tælle med i ÅOP.
Et rykkergebyr er lige så stort som gælden
Her ligger den egentlige risiko ved små beløb, og den har intet med renten at gøre. En kreditor
må opkræve højst 100 kroner pr. rykker, højst tre rykkere for det samme krav, og der skal gå
mindst ti dage mellem dem. På en gæld på ti tusinde kroner er det en ubetydelighed. På en gæld på
hundrede kroner er én enkelt rykker lige så stor som hele beløbet.
Rykkergebyrer er ikke kreditomkostninger og tælles ikke med i ÅOP eller under omkostningsloftet.
De kommer oven i. Det er derfor små, oversete beløb vokser hurtigere end store: et abonnement, der
ikke blev opsagt, eller en regning på et par hundrede kroner kan tredobles af gebyrer alene, uden at
nogen har lånt noget som helst.
Sker det, er rækkefølgen den samme som ved enhver anden gæld. Betal det oprindelige krav først,
kontakt kreditor før fristen frem for efter, og bed om en betalingsaftale skriftligt. En aftale
indgået inden fristen er både billigere og lettere at få end en, der indgås efter den tredje
rykker.
Hvor 100 kr ligger på stigen
Stigen af lånebeløb begynder reelt først et par tusinde kroner længere oppe. Hverken
500 kr eller for den sags skyld 1.000 kr er
beløb, et forbrugslån er bygget til; først omkring nogle få tusinde bliver der et egentligt produkt
at sammenligne.
Det er nyttigt at vide, fordi det ændrer, hvad man skal lede efter. Under den grænse er
spørgsmålet ikke «hvem låner mig pengene», men «hvad kan udskydes, flyttes eller deles op» — og det
er et spørgsmål med langt bedre svar.
Hvis det gentager sig
Et enkelt hul på hundrede kroner er et tidspunktsproblem. Sker det hver måned i dagene før løn,
er det et budgetproblem, og så er det ikke beløbet, der skal løses, men mønstret.
Et budget med de faste udgifter stillet op mod indkomsten efter skat viser
som regel årsagen inden for en time: en fast udgift, der er vokset, eller flere små abonnementer, der
tilsammen fylder mere end nogen troede. Ligger rådighedsbeløbet efter faste udgifter tæt på nul, er
kredit ikke løsningen, uanset størrelsen.
Er gælden allerede flere steder, findes der gratis og uvildig
gældsrådgivning både kommunalt og hos frivillige organisationer.
Den koster ingenting, og den er væsentligt billigere end den næste rykker.
Og hold de to ting adskilt, når du regner. Et hul, der lukkes med kredit, er flyttet til næste måned med en pris på; et hul, der lukkes ved at flytte en betalingsdato, er lukket. Det er den samme hundrede kroner, men kun den ene af vejene efterlader noget bagefter.
Alternativet ved denne størrelse
Er hundrede kroner det, der mangler, er svaret næsten altid en samtale frem for en ansøgning. En regning kan udsættes få dage uden gebyr hos de fleste kreditorer, og en aftalt udsættelse koster typisk ingenting.
Det andet, der virker, er at bede om at flytte en betalingsdato. Abonnementer, forsikringer og faste ydelser kan ofte rykkes til efter lønudbetaling ved en enkelt henvendelse, og det løser det underliggende problem — at pengene kommer på det forkerte tidspunkt — frem for at flytte det en måned frem.
Lån små beløb — hvorfor udbuddet er tyndt
Vil du lån små beløb, er der færre udbydere end ved større lån. Det skyldes, at omkostningen ved at behandle en ansøgning er nogenlunde den samme, uanset om beløbet er hundrede eller hundrede tusinde kroner.
Derfor prissættes de mindste lån relativt højt, og derfor er ÅOP på dem ofte skræmmende læsning — engangsomkostningen fordeles over meget kort tid.
Ved beløb i den størrelse er alternativerne som regel bedre: en aftale om udskudt betaling, en rentefri periode hos den man skylder, eller at spørge nogen man kender.
Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister før du ansøger, og hold tilbuddet op mod Danmarks Nationalbanks rentestatistik. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder uafhængigt, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, hvordan prisen må oplyses.
