Hvad et lån 100000 kr typisk bruges til
Hundrede tusinde er beløbet, hvor et forbrugslån holder op med at være det oplagte værktøj. Det kan lade sig gøre, men prisen over løbetiden gør det til et dyrt valg sammenlignet med, hvad sikkerhed ville koste.
Hundrede tusinde som usikret kredit er teknisk muligt og økonomisk uklogt. Over en løbetid på år nærmer den samlede omkostning sig en betydelig andel af det lånte, og det er sjældent den rigtige pris for noget, der kunne finansieres med sikkerhed.
Hvor finansieringen kommer fra ved dette beløb
Realistisk er det tillægslån i friværdi, boligkredit eller et banklån med pant. Alle tre kræver et aktiv og en vurdering, og alle tre ligger i en anden prisklasse. Forskellen over ti år er ikke procenter, men en betydelig andel af hovedstolen.
Er der friværdi, er tillægslån eller boligkredit den rigtige vej, og forskellen er ikke marginal. Ved en kredit betales der desuden kun rente af det trukne beløb, hvilket passer til projekter, der løber over tid frem for at kræve alt på én gang.
Hvad det koster ved lovens loft
Ved den maksimale lovlige ÅOP på 35 % koster 100.000 kr 34.672 kr over 24 måneder og 100.000 kr over 84. Ydelsen går fra 5.611 til 2.885 kr. Lofterne følger af kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, og omkostningerne aldrig hovedstolen. Tallene er grænser, ikke tilbud — regn selv efter med månedsrenten 2,5324 %.
Løbetiden er den dyreste knap i regnestykket
Ved et beløb i denne størrelse er der to knapper at dreje på: renten og løbetiden. Renten
forhandles sjældent meget, og forskellen mellem to udbydere er som regel nogle få procentpoint.
Løbetiden kan derimod fordobles med et enkelt valg — og det er den, der flytter mest.
Mekanikken er enkel. Renten beregnes af restgælden, og restgælden falder langsommere, jo længere
løbetiden er. To ekstra år betyder derfor ikke bare 24 flere ydelser, men også at hver eneste ydelse
undervejs indeholder mere rente og mindre afdrag.
Det er også derfor, ydelsen er et dårligt sammenligningsgrundlag. En lavere månedlig ydelse kan
lige så godt betyde en længere løbetid som en bedre rente, og de to ting koster stik modsat. Det
tal, der besvarer spørgsmålet, er det samlede beløb, der skal betales tilbage — det står i
tilbuddet, og det er det eneste, der rummer begge knapper på én gang.
Regn derfor altid to varianter igennem, før der skrives under: samme beløb og samme rente, men to
forskellige løbetider. Forskellen i samlet tilbagebetaling er prisen for de ekstra år, og den er
næsten altid større, end den lavere ydelse antyder.
Den korteste løbetid, du kan bære
Den rigtige løbetid er ikke den korteste, der kan lade sig gøre på papiret. Den er den korteste,
der stadig efterlader plads i budgettet til det, der ikke er planlagt.
En praktisk metode: find den ydelse, du kan betale i en dårlig måned — ikke i en gennemsnitlig —
og vælg den løbetid, der passer til den. Så er der luft i de gode måneder, og den luft kan bruges
til ekstraordinære indbetalinger, som forkorter løbetiden yderligere.
Den kombination er som regel bedre end at binde sig til den korteste løbetid fra start. Du får
den samme afvikling, men uden at være forpligtet til den, hvis en måned går anderledes end
forventet. Se, hvad en indfrielse eller delvis indfrielse koster,
inden du regner med den — de fleste lån kan indfries, men vilkårene er ikke ens.
Kan løbetiden ændres undervejs?
En løbetid er ikke nødvendigvis låst. Mange långivere accepterer en ændring, men de to retninger
behandles forskelligt, og det er værd at vide hvorfor.
At forkorte løbetiden er sjældent et problem: du betaler mere, og gælden forsvinder
hurtigere. Det sker enten ved en aftaleændring eller i praksis ved at indbetale ekstra og bede om,
at ydelsen holdes uændret frem for at blive sat ned.
At forlænge løbetiden er en kreditbeslutning. Den nedsætter ydelsen, men øger den samlede
omkostning, og långiveren skal vurdere sagen på ny. Det er en reel mulighed, hvis økonomien
strammer — men det er en nødløsning, ikke en besparelse, og den fungerer bedst, hvis der spørges,
før en betaling springer.
Hvor 100.000 kr ligger på stigen
Hundrede tusinde er der, hvor det usikrede marked slutter for de fleste og de sikrede produkter
begynder. Under — 90.000 kr — er det stadig et almindeligt forbrugslån.
Over — 125.000 kr og opefter — vejer det tungere, om der kan stilles
sikkerhed, og hvad løbetiden gør ved den samlede regning.
En sidste ting, der er værd at holde fast i: løbetiden vælges én gang, og den følger med i hver eneste ydelse derefter. Renten kan der forhandles om igen ved en omlægning, og gebyrer kan der spørges til — men de år, der først er lagt ind i aftalen, koster penge hver måned, indtil de er gået. Derfor er det den beslutning, der fortjener mest tid, når et lånetilbud skal vurderes, og den mindste af de to løbetider, budgettet kan bære, er næsten altid det rigtige valg. Vil du se forskellen i kroner, viser siden om hvad det koster at låne regnestykket for forskellige løbetider på det samme beløb.
Alternativet ved denne størrelse
Er der ingen friværdi og intet aktiv, er det ærlige svar, at 100.000 kr som usikret kredit er et meget dyrt lån. Så er spørgsmålet ikke hvilken udbyder, men om behovet kan reduceres eller udskydes, til finansieringen kan blive billigere.
Er der ingen friværdi og intet aktiv, er det værd at behandle beløbet som et signal frem for som en opgave. Et behov på 100.000 kr uden sikkerhed betyder som regel, at projektet skal deles, udskydes eller skæres — ikke at der skal findes en dyrere långiver.
Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister før du ansøger, og hold tilbuddet op mod Danmarks Nationalbanks rentestatistik. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder uafhængigt, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, hvordan prisen må oplyses.
