- Godkendelse: Acceptabel
- Trending
- Populært lån online
- Op til 100.000 kr.
Hvad et lån 500 kr typisk bruges til
Femhundrede kroner ligger stadig under det, en kreditaftale kan bære. Til sammenligning er et enkelt rykkergebyr typisk 100 kr — altså en femtedel af beløbet — og det siger noget om, hvor lidt der skal til, før omkostningerne dominerer sagen fuldstændig.
Femhundrede kroner er ofte forskellen på at nå måneden eller ikke, og netop derfor er det værd at behandle som et likviditetsproblem frem for et lånebehov. Et likviditetsproblem løses ved at flytte tidspunkter; et lånebehov løses ved at tilføre penge — og kun det ene af dem koster renter.
Hvor finansieringen kommer fra ved dette beløb
På dette niveau er der ingen låneprodukter at sammenligne. Der er derimod tre spørgsmål værd at stille: kan regningen udsættes, kan den deles, og findes der en kassekredit i forvejen.
Der findes ingen tilsynsbelagt udbyder i dette felt, og et tilbud, der alligevel dukker op, bør slås op, før der klikkes. Er der ingen tilladelse at finde, er der heller ingen af de beskyttelser, en kreditaftale ellers giver — hverken oplysningspligt, fortrydelsesret eller lofter over prisen.
Hvad det koster ved lovens loft
Ved den maksimale lovlige ÅOP på 35 % koster 500 kr 13 kr over 1 måned og 45 kr over 6. Ydelsen går fra 513 til 91 kr. Lofterne følger af kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, og omkostningerne aldrig hovedstolen. Tallene er grænser, ikke tilbud — regn selv efter med månedsrenten 2,5324 %.
Kanalen, der plejede at findes her
Beløb i denne størrelse blev tidligere serviceret af det, alle kaldte SMS-lån: småbeløb, kort løbetid, ansøgning fra telefonen. Kanalen er i praksis væk, og den forsvandt ikke af sig selv.
Da loftet på 35 % ÅOP og loftet på omkostningernes samlede størrelse trådte i kraft, holdt forretningsmodellen op med at kunne bære sig selv. Et lån på nogle hundrede kroner over få uger koster det samme at oprette som et på tredive tusinde, og den omkostning kan ikke lægges oven i uden at sprænge begge lofter. SMS-lån beskriver derfor i dag en kanal frem for et produkt, og det, der er tilbage under navnet kviklån, ligger højere oppe på stigen.
Det er nyttigt at vide, når man søger. Dukker der alligevel et tilbud op i denne størrelse, er det første spørgsmål ikke prisen, men om udbyderen har tilladelse. Uden tilladelse følger heller ingen af de beskyttelser, en kreditaftale ellers giver — hverken oplysningspligt, fortrydelsesret eller lofter over, hvad det må koste.
Tre måder at flytte en betaling på
Er femhundrede kroner det, der mangler, er der som regel tre konkrete greb, og de koster tilsammen ingenting.
Flyt datoen. Abonnementer, forsikringer og faste ydelser kan hos de fleste udbydere rykkes til efter lønudbetaling ved en enkelt henvendelse. Det løser årsagen — at pengene kommer på det forkerte tidspunkt — frem for at flytte problemet en måned frem.
Bed om henstand. En regning kan næsten altid udsættes nogle dage, hvis man spørger inden forfald. Efter forfald bliver det til et rykkerforløb, og der er prisen en helt anden: op til 100 kroner pr. rykker, altså en femtedel af beløbet her.
Del beløbet. Mange kreditorer accepterer to rater frem for én, hvis aftalen indgås på forhånd. Det er den samme regning, betalt i den takt pengene faktisk kommer ind.
Hvor 500 kr ligger på stigen
Trinnet under, 100 kr, og trinnet over, 1.000 kr, hører til den samme del af stigen: under det, en kreditaftale er bygget til. Der er ingen produktforskel mellem dem, kun forskel i, hvor stor en del af beløbet et enkelt gebyr udgør.
Det er først et par tusinde kroner længere oppe, at der er et egentligt marked at sammenligne priser i. Under den grænse er spørgsmålet ikke, hvem der låner pengene ud, men hvad der kan udskydes, deles eller flyttes.
Når det er de samme 500 kroner hver måned
Sker det én gang, er det et tidspunktsproblem. Sker det i dagene før løn måned efter måned, er det ikke beløbet, der skal skaffes, men mønstret, der skal findes.
Et budget, hvor de faste udgifter stilles op mod indkomsten efter skat, viser som regel årsagen inden for en time. Er det rådighedsbeløb, der står tilbage, tæt på nul, løser kredit ingenting — den flytter det samme underskud en måned og lægger en omkostning oven i.
Hvis regningen går videre til inkasso
Ved små beløb er det ikke renten, der gør skade, men trappen af gebyrer oven på. Rykkerne er det første trin, og de er lovregulerede: højst 100 kroner pr. styk, højst tre for det samme krav, og mindst ti dage imellem. Går kravet derefter til inkasso, kommer der inkassoomkostninger oveni, og de er større.
Regnestykket er ubehageligt netop fordi beløbet er lille. En ubetalt regning på femhundrede kroner kan uden videre nå at koste det dobbelte, før nogen har talt om renter — og ingen af de omkostninger er kreditomkostninger, så de tælles hverken med i ÅOP eller under omkostningsloftet.
Det, der stopper trappen, er kontakt før fristen frem for efter. En betalingsaftale indgået inden forfald koster typisk ingenting; den samme aftale efter tredje rykker er både dyrere og sværere at få. Er der flere krav på én gang, er en samlet henvendelse til hver kreditor et bedre udgangspunkt end at betale det, der råbes højest om.
Og noter datoerne undervejs. Ti dage mellem rykkere er en frist, der kan bruges: den giver tid til at nå en aftale, hvis man opdager den i tide, og den er kun en fordel for den, der kender den.
Alternativet ved denne størrelse
Den billigste vej er næsten altid at ringe. En kreditor, der får besked før forfaldsdagen, aftaler oftere end den, der får besked bagefter — og en aftale koster typisk ingenting, hvor et rykkerforløb koster gebyr per rykker.
Gentager behovet sig, er beløbet ikke sagen. Fem hundrede kroner, der mangler hver måned, er et budget, der ikke går op, og det løses ikke ved kredit i nogen størrelse. Gratis, uafhængig gældsrådgivning er den rigtige adresse, og den koster ingenting at bruge.
Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister før du ansøger, og hold tilbuddet op mod Danmarks Nationalbanks rentestatistik. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder uafhængigt, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, hvordan prisen må oplyses.