Børnepenge — Børne- og ungeydelsen — i daglig tale børnepenge — udbetales automatisk til forældre med børn under 18. Beløbet afhænger af barnets alder, og det aftrappes ved høj indkomst.
Den skal ikke søges
Ydelsen udbetales automatisk, når barnet er registreret i folkeregistret, og forældrene opfylder betingelserne om ophold og skattepligt. Der skal ikke ansøges.
Kommer der ingen udbetaling, er der som regel noget galt i registreringen frem for i retten til ydelsen. Det er værd at undersøge frem for at afvente.
Beløbet følger barnets alder
Ydelsen er delt i aldersintervaller, og beløbet falder, efterhånden som barnet bliver ældre. Den ophører, når barnet fylder 18.
Udbetalingsrytmen er ikke ens for alle aldersgrupper. Det er værd at kende, når budgettet lægges — en kvartalsvis udbetaling opleves anderledes end en månedlig.
Aftrapning ved høj indkomst
Overstiger indkomsten en grænse, aftrappes ydelsen gradvist. Aftrapningen sker på grundlag af den enkeltes indkomst, ikke husstandens samlede.
Grænsen reguleres årligt. Den findes hos Udbetaling Danmark og på borger.dk sammen med de gældende beløb.
Hvem der modtager
Ydelsen udbetales som udgangspunkt til den forælder, barnet har bopæl hos. Ved delt bopæl kan den deles.
Ændres bopælen, følger ydelsen med, men det kræver at ændringen er registreret. Det er en almindelig kilde til, at en udbetaling går til den forkerte.
Ydelsen kan modregnes
Har du gæld til det offentlige, kan der modregnes i ydelsen efter reglerne om inddrivelse. Det sker uden at du skal gøre noget, og det varsles.
Er en modregning uventet eller føles den forkert, er det Gældsstyrelsen, spørgsmålet skal rettes til — ikke Udbetaling Danmark.
Beløb og aftrapningsgrænse reguleres årligt
Både ydelsens størrelse i hvert aldersinterval og den indkomstgrænse, hvor aftrapningen begynder, sættes på ny hvert år.
Udbetaling Danmark oplyser begge dele sammen med udbetalingsdatoerne. Datoerne er faste og kendte på forhånd, og de er derfor et bedre grundlag for et budget end en forventning.
Hvis ydelsen udebliver eller modregnes
Kommer der ingen udbetaling, er det som regel registreringen frem for retten til ydelsen, der halter. Det er værd at undersøge frem for at afvente.
Er der modregnet i ydelsen på grund af gæld til det offentlige, er Gældsstyrelsen adressen — ikke Udbetaling Danmark. En modregning skal varsles.
Delt bopæl og deleordninger
Bor barnet lige meget hos begge forældre, er spørgsmålet om, hvem ydelsen udbetales til, ikke afgjort af, hvordan hverdagen er tilrettelagt, men af hvad der er registreret. Bopælsregistrering og forældremyndighed er de to størrelser, der afgør det.
Reglerne på området er ændret over tid, og der findes mulighed for deling mellem forældre i visse situationer. Det er værd at få det aktuelle svar hos Udbetaling Danmark frem for at bygge på, hvad der gjaldt sidst der blev spurgt.
Er I enige om en anden fordeling end den registrerede, så få den ordnet formelt. En privat aftale mellem forældre ændrer ikke, hvem systemet udbetaler til.
Når forældrene ikke bor sammen
Ved en samlivsophævelse ændrer flere ting sig på én gang: adresse, husstand og eventuelt hvem der modtager ydelsen. Det er sjældent noget, der ordner sig selv, og det er sjældent det første, nogen tænker på.
Ydelsen er knyttet til barnet, ikke til forældrenes indbyrdes aftale om økonomi. Børnebidrag er en anden ordning med sine egne regler og sin egen inddrivelse.
Hold de to ting adskilt i budgettet. De kommer fra forskellige steder, de kan ændres uafhængigt af hinanden, og den ene er ikke en erstatning for den anden.
Flytning til og fra Danmark
Retten til ydelsen afhænger af, hvor familien bor og arbejder. Inden for EU gælder særlige koordineringsregler, der afgør hvilket land der betaler, når forældre arbejder i hver sit land.
Uden for EU er billedet et andet, og der kan være krav om en periode med ophold eller beskæftigelse i Danmark, før retten indtræder eller genindtræder.
Meld flytningen før den sker. Det er ulige lettere at få afklaret retten på forhånd end at få rettet en række udbetalinger, der ikke skulle være sket.
Børnetilskud er ikke det samme
Børne- og ungeydelsen udbetales til alle med børn, uafhængigt af forsørgersituation og med aftrapning ved høje indkomster. Børnetilskud er en anden ordning, målrettet bestemte situationer — enlige forsørgere, studerende forældre, flerbørnsfødsler.
Børnetilskud skal som hovedregel søges, og det udbetales ikke automatisk. Det er derfor det af de to, der oftest går nogen forbi.
Er du enlig forsørger eller under uddannelse med børn, så undersøg tilskuddene for sig. Retten til det ene siger intet om retten til det andet.
Når barnet fylder 15 — og når det fylder 18
Beløbet følger barnets alder og falder i takt med, at barnet bliver ældre. Ved 15 år skifter både beløbet og rytmen i udbetalingerne, og fra da af er der desuden krav knyttet til barnets skolegang eller beskæftigelse.
Ved 18 år ophører ydelsen. Det er et forudsigeligt bortfald, og alligevel et af de mest mærkbare i et stramt husholdningsbudget, fordi det falder sammen med en periode, hvor udgifterne til den unge sjældent falder.
Læg mærke til datoen et halvt år før. Det er den slags ændring, der kan planlægges for, netop fordi den er kendt i forvejen.
En ydelse til barnet, ikke til husstanden
Børne- og ungeydelsen følger barnet. Den er ikke betinget af forældrenes beskæftigelse, den skal ikke søges, og den er ikke behovsbestemt på samme måde som boligstøtte eller kontanthjælp.
Den aftrappes til gengæld ved høje indkomster, og aftrapningen sker på grundlag af modtagerens indkomst. Det er den eneste indkomstafhængige del af ordningen.
Fordi den ikke skal søges, opdager man sjældent en fejl før den sker. Kontrollér derfor, at den kommer som ventet efter en fødsel, en flytning eller en ændring i forældremyndigheden.
Rytmen i udbetalingerne
Ydelsen udbetales efter faste terminer, og hvor ofte afhænger af barnets alder. Det betyder, at et budget med små børn arbejder med et beløb, der kommer sjældnere end huslejen forfalder.
Det er en almindelig kilde til, at økonomien føles stram i nogle måneder og rummelig i andre, uden at der reelt er sket noget.
Fordel beløbet selv over perioden frem for at bruge det i den måned, det kommer. Det er den enkleste rettelse, og den koster ingenting.
Når ydelsen ikke kommer
Udebliver en udbetaling, er de almindelige årsager en ændret adresse, et kontonummer der ikke er opdateret i NemKonto, en ændring i forældremyndigheden, eller en modregning.
Tjek NemKonto først — det er den hyppigste og den, du selv kan rette på fem minutter. Er den i orden, står forklaringen som regel i en meddelelse i den digitale postkasse.
Er der modregnet, fremgår det hvilken restance der er tale om, og den kan tages op med den myndighed, kravet kommer fra.
Ydelsen i et langsigtet budget
Beløbet er kendt i forvejen, det ændrer sig ved bestemte alderstrin, og det ophører ved 18 år. Det gør den til en af de få poster i et familiebudget, der kan planlægges mange år frem.
Det er værd at bruge. Et budget, der er bygget på ydelsen som en fast indtægt uden ende, får et hul på en dato, der har været kendt i atten år.
Skriv datoerne ind, hvor de hører hjemme: ved 15 år, og ved 18. Så er de en planlagt ændring frem for en ubehagelig overraskelse.
Efter en fødsel
Ydelsen kommer automatisk, når barnet er registreret, og der skal ikke søges. Den første udbetaling følger den første termin efter registreringen, og der kan derfor gå et stykke tid fra fødslen til det første beløb.
Er barnet født i udlandet, eller er der forhold omkring forældremyndighed eller faderskab, der endnu ikke er afklaret, kan der gå længere. Det er ikke en fejl, men det er værd at vide, når budgettet lægges.
Kontrollér at NemKonto er korrekt inden terminen. Det er den hyppigste årsag til, at en ellers automatisk udbetaling ikke lander.
Flere børn, og hvad der ikke ændrer sig
Hvert barn udløser sin egen ydelse efter sin egen alder. Der er ikke en samlet familiesats, og et barn mere ændrer ikke satsen for de øvrige.
Aftrapningen ved høj indkomst beregnes til gengæld samlet for modtagerens ydelser. Det er den ene del af ordningen, hvor antallet af børn og indkomsten mødes.
Ved flerbørnsfødsler findes der desuden særskilte tilskud, som skal søges. De er en anden ordning end børne- og ungeydelsen og kommer ikke automatisk.
Ydelsen i forhold til de øvrige familieydelser
Børne- og ungeydelsen er den ene af flere ordninger for familier. Børnetilskud, friplads i daginstitution og boligstøtte er de øvrige, og de har hver deres betingelser og hver deres myndighed.
Ingen af dem udløses af de andre. En bevilling af det ene siger intet om det andet, og der findes ikke ét sted, hvor det samlede billede stilles op for dig.
Gennemgå dem samlet én gang om året. Familier med skiftende indkomst mister oftest noget her — ikke fordi de ikke er berettigede, men fordi ingen fortalte dem, at der skulle søges.
NemKonto er den konto, det hele hænger på
Alle offentlige udbetalinger går til NemKonto. Skifter du bank og glemmer at opdatere den, standser ikke bare børneydelsen, men også overskydende skat, boligstøtte og alt andet fra det offentlige på én gang.
Opdateringen sker i netbanken eller på borger.dk og tager få minutter. Den er værd at gøre samme dag, kontoen skifter, frem for at vente på at noget mangler.
Har du kun én konto, er den automatisk NemKonto. Har du flere, er det værd at vide hvilken af dem der er valgt.
Reglerne om børnepenge findes i lovgrundlaget, og de gældende grænser og beregneren hos borger.dk.
