Kronelån — Match valutaen til indkomsten

Kronelån — Match valutaen til indkomsten. Et kronelån er et lån i danske kroner. Ordet giver kun mening som modsætning til et valutalån — og det er den modsætning, der er værd at forstå.

Hvad ordet afgrænser

Lånet optages, forrentes og tilbagebetales i kroner. Det er standard for privat kredit i Danmark, og derfor bruges ordet sjældent i praksis.

Det bliver relevant, når alternativet er et lån i en anden valuta — typisk fordi renten der ser lavere ud.

Sammenligningen mellem de to er ikke en sammenligning af to satser. Det er en sammenligning af to risikoprofiler.

Hvad et valutalån tilføjer

Er lånet i en anden valuta end din indkomst, ændrer ydelsen sig med kursen. En kursbevægelse kan gøre lånet dyrere, uden at renten er rørt.

Et lån optaget i én valuta og betalt af en indkomst i en anden har en risiko, som ingen rentesats viser. Kursen kan flytte ydelsen, uden at aftalen har ændret sig.

Spørg, hvad der konkret trækkes ved hver overførsel, og hvem der fastsætter kursen. Begge dele står i aftalen og nævnes sjældent af sig selv.

Hvorfor det er værd at være forsigtig

Lån i lavrentevalutaer har historisk været markedsført på rentespændet alene. Når kursen flyttede sig, steg både ydelsen og restgælden målt i låntagerens egen valuta.

Restgælden er det, der overrasker: den er opgjort i den fremmede valuta, så en kursbevægelse ændrer, hvor meget der skal tilbagebetales — ikke bare hvad ydelsen koster.

Det er en risiko uden loft, og den er svær at afdække for en privat låntager.

Hvornår valuta giver mening

Når indkomsten er i samme valuta som lånet. Så er der ingen kursrisiko, fordi begge sider af regnestykket bevæger sig sammen.

For en person med dansk indkomst er kroner derfor som udgangspunkt det rigtige, og rentespændet er ikke en tilstrækkelig grund til at fravige det.

Match valutaen til indkomsten

Er indkomsten i kroner, hører lånet i kroner. Rentespændet alene er ikke en tilstrækkelig grund til at fravige det.

Og husk, at kursrisiko ikke står i ÅOP. To lån med samme sats kan være vidt forskellige produkter.

Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.

Læs også: Hvad er RKI, Hvor meget kan jeg låne og Låneberegner.