Uafhængigt låneleksikon
Offentlige ydelser

Lån til førtidspensionister

Førtidspension tæller som indkomst. Det er ikke det samme som en godkendelse — men det er en anden situation end den, de fleste antager.

På denne side
  1. Kort fortalt
  2. Hvorfor pensionen ikke er problemet
  3. Rådighedsbeløbet er det, der afgør
  4. Gammel og ny ordning
  5. Merudgiftsydelse efter §100
  6. Før du ansøger
  7. Løbetid, når indkomsten er fast
  8. To ting at være varsom med
  9. Merudgiftsydelse: hvad den dækker
  10. Gammel og ny ordning i praksis
  11. Hvad du bør have klar
  12. Hvad der er beskyttet, hvis noget går galt
  13. Hjælpemidler og boligindretning
  14. Helbredstillæg — og hvem der kan få det
  15. Personligt tillæg, når regningen ikke passer i nogen kasse
  16. Hvad kreditvurderingen ser på
  17. Inden du sender en ansøgning
  18. I stedet for at låne, overvej...
  19. Kilder
  20. Beslægtede begreber
  21. Læs også
  22. Ofte stillede spørgsmål

Kort fortalt

Førtidspension er en varig, dokumenterbar indkomst og indgår i kreditvurderingen som sådan.
Det afgørende tal er rådighedsbeløbet, ikke indkomstens art.
Reglerne adskiller gammel ordning (tilkendt før 2003) fra ny ordning.
Merudgifter ved varigt nedsat funktionsevne kan dækkes efter servicelovens §100.
Merudgiftsydelse er ikke et lån og indgår ikke i en kreditvurdering som gæld.

Hvorfor pensionen ikke er problemet

En udbredt antagelse er, at lån til førtidspensionister afvises, fordi indkomsten er en offentlig ydelse. Det holder ikke. En kreditvurdering ser på, om indkomsten er tilstrækkelig, dokumenterbar og stabil — ikke på, hvem der udbetaler den.

På de tre kriterier står førtidspension faktisk stærkt. Den er dokumenterbar, den udbetales regelmæssigt, og den er varig — det er selve pointen med den. En lønindkomst i en tidsbegrænset stilling er på det sidste punkt mindre stabil, ikke mere.

Det er en reel forskel fra situationen for den, hvis eneste indtægt er en midlertidig ydelse. Der handler afvisningen om, at indkomsten hverken er varig eller stor nok til at bære en ydelse. Ved førtidspension er varigheden ikke spørgsmålet.

Rådighedsbeløbet er det, der afgør

Det, der reelt afgør en ansøgning, er rådighedsbeløbet: hvad der er tilbage, når husleje, forsikringer, transport, eksisterende lån og øvrige faste udgifter er trukket fra indkomsten.

Førtidspension er en fast sats, ikke en forhandlet løn, så indkomstsiden ligger fast. Dermed flytter hele regnestykket sig over på udgiftssiden — og det er den side, der kan påvirkes. En afviklet kreditkortgæld eller et opsagt abonnement ændrer rådighedsbeløbet; et ønske om et større lån gør ikke.

Er rådighedsbeløbet tyndt, er der to ærlige veje: et mindre beløb, eller en længere løbetid, som sænker ydelsen. Den anden koster mere i alt, og det er en afvejning frem for en gratis forbedring — Danmarks Nationalbank offentliggør det generelle renteniveau, hvis du vil holde et tilbud op mod markedet.

Gammel og ny ordning

Førtidspension tilkendt før reformen i 2003 følger andre regler end pension tilkendt efter. De to ordninger adskiller sig i, hvordan ydelsen beregnes, hvordan den beskattes, og hvordan anden indkomst modregnes.

Det har betydning i to retninger, når du skal låne. Beløbet, du reelt har til rådighed hver måned, kan være forskelligt, og dokumentationen ser forskellig ud. Ved du ikke, hvilken ordning du er på, står det i din pensionsmeddelelse, og borger.dk beskriver forskellene.

Praktisk råd: medbring den seneste pensionsmeddelelse frem for at oplyse et beløb efter hukommelsen. Det er dokumentationen, långiveren skal bruge, og det fjerner det hyppigste forsinkelsespunkt i en ansøgning.

Merudgiftsydelse efter §100

Er de udgifter, der presser budgettet, en følge af den varigt nedsatte funktionsevne, findes der en mulighed, som ofte ikke bliver brugt. Efter servicelovens §100 kan kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for personer med varigt nedsat funktionsevne.

Det dækker de udgifter, du har, fordi funktionsevnen er nedsat — og som du ikke ville have haft ellers. Ydelsen er ikke et lån. Der er ingen rente, den skal ikke betales tilbage, og den tæller ikke som gæld i en senere kreditvurdering.

Der gælder en nedre bagatelgrænse, og ydelsen udmåles ud fra de sandsynliggjorte merudgifter, så det er værd at opgøre dem samlet frem for enkeltvis. Søger du, har du krav på en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Før du ansøger

Læg budgettet selv først. Långiveren beder om det alligevel, og laver du det på forhånd, kender du svaret, før ansøgningen sendes — og du undgår at søge flere steder på må og få.

Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister, så du ved, hvilket tilsyn der gælder. Sammenlign på ÅOP og på den samlede tilbagebetaling, ikke på månedsydelsen, som kan gøres vilkårligt lav ved at forlænge løbetiden. Og husk, at oplysningerne skal gives, før du binder dig — det følger af kreditaftaleloven.

Løbetid, når indkomsten er fast

Med en fast indkomst er løbetiden det eneste, der for alvor kan justeres, og den skal vælges med omhu. En længere løbetid sænker ydelsen og hæver den samlede pris; en kortere gør det modsatte.

Reglen, der holder, er at lånet ikke bør løbe længere end det, det betaler for. En hvidevare, der holder i ti år, kan forsvare en længere afvikling end en udgift, der er brugt om et halvt år. Er løbetiden længere end formålet, betaler du stadig af på noget, du ikke længere har.

Og vælg hellere lidt længere løbetid, end du strengt taget behøver, og betal ekstra af, når der er plads. Du har ret til at indfri en forbrugerkreditaftale før tid og betaler da kun renter frem til indfrielsen. Den kombination giver dig den lave ydelses sikkerhed uden hele den lange løbetids pris — og en kort løbetid, der ikke kan bæres, har ingen tilsvarende nødudgang.

To ting at være varsom med

Kaution. At skrive under som kautionist for en anden — eller at bede nogen om det — flytter ikke risikoen, den fordobles. Kautionisten hæfter, og en misligholdelse rammer to økonomier i stedet for én. Det er sjældent den venlige løsning, det ser ud som.

Markedsføring rettet mod modtagere af offentlige ydelser. Loves der godkendelse uanset forhold, beskriver den noget, ingen lovlig långiver kan levere, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med netop den grænse. En udbyder, der markedsfører sig sådan, fortjener samme skepsis over for prisen.

Merudgiftsydelse: hvad den dækker

Efter servicelovens regler om merudgifter kan kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for personer med varigt nedsat funktionsevne. Det er de udgifter, du har fordi funktionsevnen er nedsat — og som du ikke ville have haft ellers.

Eksempler er medicin, særlig kost, øget forbrug af tøj eller vask, transport til behandling, og merudgifter til opvarmning. Ydelsen er ikke et lån: der er ingen rente, den skal ikke betales tilbage, og den tæller ikke som gæld i en senere kreditvurdering.

Der gælder en nedre bagatelgrænse, og ydelsen udmåles ud fra de sandsynliggjorte merudgifter samlet. Det er derfor værd at opgøre dem alle på én gang frem for at søge om én ad gangen — en enkelt udgift når måske ikke over grænsen, mens summen gør.

Gammel og ny ordning i praksis

Førtidspension tilkendt efter reformen i 2003 udbetales som ét samlet beløb, der er skattepligtigt, og hvor anden indkomst modregnes efter bestemte regler. Pension tilkendt før består af en grundydelse med en række tillæg, og både beregning og modregning følger andre principper.

For en långiver betyder det, at dokumentationen ser forskellig ud, og at det beløb, du reelt har til rådighed, skal læses forskellige steder. Det er en af grundene til, at pensionsmeddelelsen er det dokument, der bør medbringes frem for et huskebeløb.

Er du i tvivl om, hvilken ordning du er på, fremgår det af meddelelsen. Har du været på gammel ordning og overvejer et skifte, er det en beslutning med varige konsekvenser, som bør drøftes med kommunen først — den kan ikke gøres om.

Hvad du bør have klar

Den seneste pensionsmeddelelse, årsopgørelsen, og en oversigt over faste udgifter. Har du merudgiftsydelse, boligstøtte eller andre ydelser, hører de med i billedet — de er en del af husstandens økonomi, selv om de ikke er løn.

Er der eksisterende kreditter, så tag også de seneste opgørelser med. Det er dem, der fylder i rådighedsberegningen, og en ansøgning, hvor de er oplyst korrekt fra start, behandles både hurtigere og mere retvisende end en, hvor de dukker op undervejs.

Lav derefter beregningen selv, før du ansøger: indtægt minus faste udgifter minus et realistisk beløb til dagligvarer. Det, der står tilbage, er det, en ny ydelse skal være plads i — og du kender svaret, før nogen andre giver det.

Hvad der er beskyttet, hvis noget går galt

Ved inddrivelse af gæld er der grænser for, hvor meget der må trækkes af en indkomst. Formålet er, at der skal blive et beløb tilbage at leve for, og grænsen tager hensyn til husstandens forhold.

Det betyder ikke, at gæld er uden konsekvens — den består, den vokser med omkostninger, og den registreres ved misligholdelse. Men det betyder, at en pension ikke kan inddrives fuldt ud, og at et for stort træk kan kræves revurderet.

Er du i tvivl om, hvad der trækkes og hvorfor, kan du bede om en opgørelse. Det er en oplysning, du har krav på, og den er ofte det, der afslører, om et træk er sat forkert.

Hjælpemidler og boligindretning

Er behovet knyttet til funktionsevnen — en ombygning af badeværelset, en rampe, et hjælpemiddel — findes der bestemmelser om støtte til netop det, adskilt fra merudgiftsydelsen. Det er en anden ansøgning og en anden vurdering.

Rækkefølgen betyder noget: en ansøgning om boligindretning bør sendes, før arbejdet bestilles. Kommunen skal kunne vurdere behovet og løsningen, og et allerede udført arbejde er vanskeligere at få dækket, uanset hvor nødvendigt det var.

Det er derfor værd at afklare hele billedet — merudgifter, hjælpemidler, boligindretning — før finansiering overvejes. De tre ordninger dækker forskellige ting, og tilsammen kan de fjerne størstedelen af et behov, der ellers ville skulle lånes til.

Helbredstillæg — og hvem der kan få det

Siden har allerede skelnet mellem den gamle og den nye ordning. Den skelnen har en konsekvens, der er værd at trække frem, fordi den handler om penge, der kan søges frem for lånes: helbredstillæg kan søges af folkepensionister og af førtidspensionister på den gamle ordning.

Tillægget dækker en andel af dine egne udgifter til for eksempel medicin, tandlæge, fysioterapi, fodbehandling og briller, når udgiften er nødvendig og tilskudsberettiget. Andelen afhænger af din likvide formue og af indtægten, og der findes et udvidet helbredstillæg til større enkeltudgifter som tandprotese, briller og fodbehandling, hvor kommunen vurderer den enkelte udgift.

Er du på den nye ordning, er helbredstillæg ikke vejen, og det er netop derfor merudgiftsydelsen ovenfor er den, siden bruger mest plads på. At vide hvilken ordning du er på, er derfor ikke en formalitet — det afgør, hvilken hjælp der overhovedet kan søges.

Personligt tillæg, når regningen ikke passer i nogen kasse

Der findes en mulighed mere, og den er den mindst kendte. Kommunen kan yde et personligt tillæg til en pensionist, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, når udgiften er rimelig og nødvendig og ikke kan dækkes andre steder.

Det er en konkret og individuel vurdering, ikke en fast sats, og det er både styrken og svagheden ved ordningen: den kan dække en udgift, ingen anden regel har forudset, men den kan ikke beregnes på forhånd. Søg den derfor med tallene i hånden — indtægt, faste udgifter, formue og den konkrete regning — og bed om afgørelsen skriftligt.

Rækkefølgen er den samme for alle tre: undersøg hvad der kan søges, søg det, og lad først derefter spørgsmålet om kredit komme op. En ydelse, der bevilges, skal ikke betales tilbage. Det skal et lån.

Hvad kreditvurderingen ser på

Indkomstens art er ikke et kriterium. De tre nedenfor er.
Er indkomsten dokumenterbar? Førtidspension: ja — pensionsmeddelelsen
Er den stabil? Ja — den er varig, det er selve ordningens formål
Er den tilstrækkelig? Det afgøres af rådighedsbeløbet, ikke af satsen alene
Hvad kan du selv påvirke Udgiftssiden — eksisterende kreditter og abonnementer
Gammel vs ny ordning Forskellig beregning, beskatning og modregning
Merudgiftsydelse (§100) Ikke et lån · ingen rente · tæller ikke som gæld

Inden du sender en ansøgning

  • Find den seneste pensionsmeddelelse frem — det er dokumentationen, ikke et huskebeløb
  • Læg budgettet selv, og regn rådighedsbeløbet ud før långiveren gør det
  • Undersøg om merudgifter kan dækkes efter servicelovens §100 i stedet for at lånes
  • Afvikl eller opsig det, der belaster rådighedsbeløbet, før du ansøger
  • Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister
  • Sammenlign på ÅOP og samlet tilbagebetaling — aldrig på månedsydelsen alene
  • Søg ét sted ad gangen frem for flere på må og få

I stedet for at låne, overvej...

  • Undersøg merudgiftsydelse og hjælpemidler Nødvendige merudgifter som følge af en varig funktionsnedsættelse, og hjælpemidler eller boligindretning, håndteres af kommunen og ikke af et lån.
  • Søg hjælp til en nødvendig enkeltudgift Ordningerne findes netop til den situation, hvor en enkelt regning ikke kan rummes i en fast ydelse.
  • Henstand eller afdragsordning hos kreditor Gratis, og den efterlader ingen ny ydelse i næste måneds budget.
  • Gratis, uvildig gældsrådgivning Særligt hvis der er flere kreditorer. Én samlet plan er lettere at holde end fem aftaler.

Kilder

  1. Serviceloven — Retsinformation §100 om dækning af nødvendige merudgifter ved varigt nedsat funktionsevne.
  2. Offentlig selvbetjening og vejledning — borger.dk Ansøgning om enkeltydelse, merudgiftsydelse og andre kommunale ydelser.
  3. Kreditaftaleloven — Retsinformation Oplysningspligt, ÅOP-beregning og de lovbestemte omkostningslofter.
  4. Virksomhedsregisteret — Finanstilsynet Slå op, om en udbyder har tilladelse til forbrugslånsvirksomhed i Danmark.
  5. Rentestatistik, udlån til husholdninger — Danmarks Nationalbank Det faktiske renteniveau på danske husholdningers lån.

Vi bruger primært officielle og offentligt tilgængelige kilder. Lånevilkår kan ændre sig — kontroller altid de endelige vilkår hos udbyderen.

Steffen Lauenborg

Skrevet af

Steffen Lauenborg

Finansiel rådgiver og skribent

Steffen Lauenborg skriver om privatøkonomi og kredit — om hvad der afgør, om du kan låne, og hvad lånet kommer til at koste. Han dækker kreditvurdering, rådighedsbeløb og betalingsanmærkninger på den ene side og lånegrænser, ÅOP og friværdi på den anden, og skriver ud fra reglerne frem for hurtige svar.

Fagligt gennemgået af Helle Bay Kristensen , Fagredaktør for kredit og lån · cand.merc.fir

Senest gennemgået 2. september 2026

Ofte stillede spørgsmål

Kan førtidspensionister låne penge?
Ja. Førtidspension er en varig, dokumenterbar indkomst og indgår i kreditvurderingen som sådan. Det, der afgør sagen, er rådighedsbeløbet, når de faste udgifter er trukket fra.
Tæller førtidspension som indkomst hos en långiver?
Ja. Kreditvurderingen ser på om indkomsten er tilstrækkelig, dokumenterbar og stabil — ikke på hvem der udbetaler den.
Hvad er forskellen på gammel og ny ordning?
Førtidspension tilkendt før reformen i 2003 følger andre regler for beregning, beskatning og modregning end pension tilkendt efter. Hvilken ordning du er på fremgår af din pensionsmeddelelse.
Hvad er merudgiftsydelse?
Efter servicelovens §100 kan kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse som følge af varigt nedsat funktionsevne. Det er ikke et lån, og det tæller ikke som gæld.
Hvordan forbedrer jeg mine chancer?
Ved at flytte på udgiftssiden. Indkomsten er en fast sats, så rådighedsbeløbet ændres ved at afvikle eksisterende kreditter eller faste udgifter før ansøgningen.
Sidst opdateret