Hvad er kortfristet gæld — Den, der presser først

Hvad er kortfristet gæld — Den, der presser først. Kortfristet gæld forfalder inden for et år. Det lyder som en regnskabsteknisk skelnen og er det praktiske spørgsmål, der afgør, hvilken gæld der skal håndteres først.

Skellet

Kortfristet gæld skal betales inden for tolv måneder: kassekredit, kortkredit, afbetalingsaftaler med kort løbetid, ubetalte regninger.

Langfristet gæld løber længere: boliglån, billån, studiegæld. Den er ofte langt større og presser sjældent på samme måde.

I et regnskab er skellet en linje. I en husholdning er det forskellen mellem det, der kan gøre skade i næste måned, og det, der ikke kan.

Hvorfor den korte gæld presser mest

Den er som regel dyrest. Kort, usikret kredit ligger højest i ÅOP, og på et rullende produkt afvikles den langsomt, mens omkostningen løber.

Den har ingen fast afviklingsplan i mange tilfælde. En kassekredit eller en kortkredit kan stå i årevis uden at falde, hvis der kun betales minimum.

Og den udløser konsekvenser hurtigst: rykkere, morarente og inkasso følger på uger, hvor et boliglån har helt andre frister.

Rækkefølgen den giver

Restancer først, uanset beløb. Omkostningerne der vokser hurtigere end nogen rente.

Derefter den dyreste korte gæld — typisk kortkredit og kassekredit — indtil den er væk og ikke bare nede.

Langfristet, sikret gæld til sidst. Den er billig, den har en plan, og et ekstra afdrag på den er sjældent det bedste, mens der er kort gæld tilbage.

Målet med at skelne

At få den korte gæld helt væk frem for at holde den nede. Et beløb, der aldrig kommer i nul, er reelt langfristet gæld uden en plan.

Er den først væk, frigøres dens ydelse hver måned fremover. Det er den varige forbedring, og den er større end forskellen mellem to lånetilbud.

Sortér listen efter forfald, ikke efter beløb

Det, der forfalder inden for et år, kommer først — og restancer før alt andet.

Den rækkefølge koster mindst i kroner og fjerner samtidig det, der faktisk presser i hverdagen.

Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.