Flexlån — Renten springer på kendte datoer

Flexlån — Renten springer på kendte datoer. Et rentetilpasningslån har en rente, der ligger fast i en aftalt periode og derefter fastsættes på ny. Det er ikke en variabel rente i almindelig forstand — den springer.

Hvad der sker ved en tilpasning

Lånet finansieres af obligationer med en kortere løbetid end lånet selv. Når de udløber, udstedes nye, og renten på lånet fastsættes efter dem.

Perioden mellem tilpasninger er aftalt på forhånd — et år, tre, fem. Jo kortere periode, jo lavere sats som regel, og jo hyppigere ændrer ydelsen sig.

Ændringen kommer altså ikke løbende, men i spring på kendte datoer. Det er en anden risikoprofil end en rente, der reguleres småt og ofte.

Hvor risikoen ligger

Ved hver tilpasning kan ydelsen ændre sig mærkbart. Har renten flyttet sig meget i perioden, kommer hele bevægelsen på én gang.

Det er derfor den relevante test ikke er, om du kan bære ydelsen i dag, men om du kan bære den ved en mærkbart højere sats ved næste tilpasning.

Nogle varianter har et loft over, hvor meget renten kan stige. Det koster noget og gør den værste udgang kendt på forhånd.

Kursfølsomheden er mindre

Fordi de bagvedliggende obligationer løber kort, svinger kursen mindre. Muligheden for at indfri gælden væsentligt under hovedstolen findes derfor stort set ikke.

Det er den anden side af den lavere sats: du får en billigere rente og giver afkald på den beskyttelse, en fastforrentet obligation giver, når renten stiger.

Hvordan valget træffes

Bed om ydelsen i dag og om ydelsen ved en mærkbart højere sats ved næste tilpasning. To tal, og forskellen mellem dem er den risiko, du påtager dig.

Sammenlign derefter med et fastforrentet lån over den periode, du regner med at blive boende. Det er de to beregninger, der afgør spørgsmålet.

To tal er nok til at vælge

Ydelsen i dag, og ydelsen ved en mærkbart højere sats ved næste tilpasning. Forskellen er den risiko, du tager.

Kan husholdningen bære det høje tal, er flexlånet et rimeligt valg. Kan den ikke, er det ikke satsen, der er problemet.

Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.