Debetkort — Et debetkort trækker beløbet fra din egen konto. Et kreditkort trækker på en kreditramme, du skal betale tilbage. Forskellen er den vigtigste i hele kortverdenen.
Debet mod kredit
På et debetkort kan du bruge de penge, der står på kontoen — ikke mere, medmindre der er en aftalt kassekredit. Der opstår ingen gæld af sig selv.
På et kreditkort bruger du kortudstederens penge og betaler tilbage senere. Det er en kreditaftale, uanset at det ikke føles som et lån.
Det er derfor de to kort hører til i forskellige situationer, og det er derfor et kreditkort kan blive dyrt uden at nogen har optaget et lån.
Hvornår hvert kort passer
Debetkortet til den daglige økonomi: det holder forbruget inden for det, der faktisk er der, og det er en reel hjælp, hvis budgettet er stramt.
Kreditkortet til situationer, hvor kreditten er en fordel — en rejse med afbestillingsdækning, et køb med indsigelsesret — og hvor gælden afvikles hurtigt.
Beskyttelsen er ikke ens
Ved kreditkøb kan du i visse tilfælde rette et krav mod kortudstederen, hvis varen aldrig leveres. Den mulighed findes typisk ikke på et rent debetkort.
Det er en reel forskel ved større køb og ved forudbetaling — en rejse, en møbelleverance med lang leveringstid.
Omkostninger
Begge korttyper kan have årsgebyr og valutatillæg. Forskellen ligger i renten: den findes kun på kreditkortet, og kun hvis gælden bliver stående.
Afvikles kreditkortet inden for den rentefri periode, er det blandt de billigste former for kredit. Bliver det stående og afdrages med minimum, er det blandt de dyreste.
Hvor det hører hjemme
Begrebet står sjældent alene. Hvad kredit koster er som regel det næste, der er brug for, når man har forstået dette.
Forskellen ligger i, hvornår pengene forsvinder
Et debetkort trækker beløbet fra din konto — enten straks eller inden for kort tid. Et kreditkort trækker på en kreditramme, og beløbet afregnes samlet senere.
Det er hele forskellen, og alt det øvrige følger af den: renter, gebyrer, kreditvurdering og hvilken beskyttelse der gælder.
Et debetkort kræver ingen kreditvurdering, fordi der ikke ydes kredit. Et kreditkort gør, fordi der gør.
Begge dele kan sidde på samme kort som to ordninger. Kvitteringen viser, hvilken der blev brugt.
Reservationer på kontoen
Hoteller, biludlejning og benzinstationer reserverer ofte et beløb, der er større end det endelige. Reservationen binder pengene på din konto, indtil den frigives.
Med et debetkort er det dine egne penge, der er utilgængelige imens. Med et kreditkort er det kreditrammen.
Det er en af de få praktiske grunde til at have et kreditkort til rejser, også hvis man ellers foretrækker debet.
Frigivelsen kan tage dage. Regn med det i rejsebudgettet.
Hvad de to koster
Et debetkort koster typisk et årligt gebyr og eventuelle gebyrer ved brug i udlandet. Der er ingen renter, fordi der ikke er kredit.
Et kreditkort kan koste mere i årligt gebyr, og bruges kreditten ud over den rentefri periode, kommer der renter oveni.
Betales saldoen altid til tiden, kan et kreditkort være billigere i brug end sit ry — og dyrere end noget andet, hvis den ikke bliver det.
Begge prislister er offentlige og er stedet at sammenligne.
Hvem der bør vælge hvad
Har du svært ved at holde overblik over forbruget, er debet det sikre valg: du kan ikke bruge penge, du ikke har.
Rejser du meget, lejer bil eller handler hos ukendte sælgere, taler beskyttelsen og reservationsmekanikken for at have et kreditkort ved siden af.
Mange har begge dele og bruger dem til hver sit. Det er en fornuftig ordning, forudsat kreditkortet ikke bliver en løbende kredit.
Grænsen mellem betalingsmiddel og lån ligger i, om saldoen betales fuldt hver måned.
Forudbetalte kort
Der findes også forudbetalte kort, hvor der indsættes et beløb på forhånd. De kræver ikke en bankkonto på samme måde og bruges blandt andet til børn og til gavekort.
Beskyttelsen ved misbrug og de gebyrer, der kan trækkes, varierer mere end ved almindelige kort. Læs betingelserne, før beløbet indsættes.
Et ubrugt restbeløb kan i nogle tilfælde være svært at få udbetalt.
Det er derfor de sjældent er det rigtige valg som primært betalingsmiddel.
Kontaktløs betaling og mobil
Kontaktløs betaling og betaling via telefon bruger det samme underliggende kort og de samme regler. Sikkerheden hviler på enhedens egen låsning.
Mistes telefonen, spærres kortet på samme måde som et fysisk kort. Det er værd at vide, at det er kortet og ikke telefonen, der spærres.
Der kan være en beløbsgrænse for kontaktløs betaling uden kode, og den fastsættes inden for reglerne.
Grænsen fremgår af bankens vilkår.
Valget mellem debet og kredit i betalingsøjeblikket
Sidder begge ordninger på samme kort, kan terminalen spørge, hvilken der skal bruges. Valget afgør, hvor pengene kommer fra og hvilke vilkår der gælder.
I Danmark er den indenlandske ordning som regel den billigste for forretningen, og for dig er forskellen typisk ingen.
På nettet og i udlandet bruges det internationale mærke, og der kan komme gebyrer.
Er du i tvivl om, hvad der blev brugt, står det i posteringen bagefter.
Kortet som budgetværktøj
Et debetkort på en konto, hvor kun månedens forbrug står, er et af de enkleste budgetredskaber der findes: kontoen viser, hvad der er tilbage.
Det virker, fordi grænsen er fysisk og ikke kræver disciplin i betalingsøjeblikket.
Kombineret med en separat konto til faste udgifter er det hele metoden bag kontoopdelt budgettering.
Et kreditkort kan ikke bruges på samme måde, fordi grænsen ikke er dine penge.
Kort til unge og førstegangsbrugere
Et debetkort er det naturlige første kort, netop fordi det ikke kan bruge penge, der ikke er der.
Der findes kort med beløbsgrænser og med mulighed for, at en forælder kan følge med. Betingelserne varierer mellem banker.
Gennemgå reglerne om kode, opbevaring og spærring sammen fra begyndelsen. Det er lettere end at rette op bagefter.
Kredit hører til senere, og først når vanen med at følge en saldo sidder fast.
Gebyrer ved brug i udlandet
Betaling og hævning i udenlandsk valuta udløser typisk et valutatillæg, og der kan komme et gebyr pr. transaktion oveni. Begge dele står i bankens prisliste.
Bliver du tilbudt at betale i danske kroner i en udenlandsk terminal, så sig nej. Omregningen på stedet er næsten altid dyrere end din banks.
Hæv større beløb sjældnere frem for små beløb ofte, hvis gebyret er fast pr. hævning.
Kort om debetkort
Et debetkort bruger dine egne penge, kræver ingen kreditvurdering og kan ikke sætte dig i gæld. Det er den egenskab, der gør det til det enkleste budgetværktøj, en husholdning har.
Argumentet for at have begge dele
Et debetkort til dagligt forbrug og et kreditkort til rejser, biludlejning og køb hos ukendte sælgere dækker to forskellige behov uden at blande dem sammen.
Forudsætningen er, at kreditkortets saldo betales fuldt hver måned. Sker det ikke, er kortet ikke længere et betalingsmiddel, men et lån.
Sæt betalingen af hele saldoen op som en fast aftale, så beslutningen ikke skal træffes hver måned.
Rammerne for enhver forbrugerkreditaftale står i kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, de samlede kreditomkostninger må ikke overstige lånebeløbet, kreditværdigheden skal vurderes inden aftalen, og der er 14 dages fortrydelsesret. Forbrug.dk vejleder uafhængigt, og en udbyder kan slås op i Finanstilsynets virksomhedsregister.
