Forskel på RKI og Debitor Registret — Forskellen er hvem der driver dem og hvem der kigger i dem. Reglerne for at blive registreret er derimod de samme, og det er den vigtigste ting at vide.
To private registre, ikke ét offentligt
Begge er privatdrevne kreditoplysningsregistre. Ingen af dem er statslige, og der findes ikke et samlet offentligt register over dårlige betalere.
En kreditor vælger, hvilket register den indberetter til og slår op i — og kan bruge flere. Det er derfor det er muligt at stå i det ene og ikke i det andet.
Reglerne for registrering er ens
Kravene til, hvornår en registrering må ske, følger af lovgivningen om kreditoplysningsbureauer og gælder begge: forfalden ubetalt gæld, det påkrævede antal rykkere, og et varsel inden registrering.
Retten til indsigt og til at få forkerte oplysninger rettet gælder også begge. Den skal bare gøres gældende hvert sted for sig.
Sletning ved indfrielse gælder ligeledes begge. Der er ingen genvej i det ene register, som ikke findes i det andet.
Hvad forskellen betyder for dig
Ved en ansøgning betyder den, at virkningen af en registrering afhænger af, hvilke registre den konkrete udbyder bruger.
Ved en oprydning betyder den, at det ikke er nok at få styr på det ene. Vil du vide, hvor du står, skal du søge indsigt begge steder.
Rækkefølgen, der virker
Søg indsigt begge steder, så du kender billedet. Kontrollér, at beløb og datoer er rigtige — en fejl kan kræves rettet.
Indfri derefter det, der kan indfries, med det dyreste krav først. Registreringen slettes ved indfrielse, uanset hvilket register den står i.
Hvor det hører hjemme
Begrebet står sjældent alene. Hvad en registrering spærrer for er som regel det næste, der er brug for, når man har forstået dette.
De samme regler gælder for begge
Betingelserne for registrering, kravet om forudgående advarsler, indsigtsretten og retten til at få forkerte oplysninger rettet gælder ens.
Det er databeskyttelseslovgivningen, der sætter rammerne, og Datatilsynet fører tilsyn med begge.
Der er derfor ikke et af registrene, der er "lettere" at havne i, eller hvor reglerne er slappere.
Forskellen ligger i, hvem der bruger dem, ikke i hvad de må.
Du kan stå i det ene og ikke det andet
Fordi kreditorer selv vælger, hvor de indberetter, kan en registrering findes ét sted og ikke et andet. Det er den hyppigste kilde til forvirring.
Det forklarer også, hvorfor en ansøgning kan blive afvist ét sted og godkendt et andet uden nogen ændring i din økonomi.
Vil du vide, hvor du står, skal du derfor spørge begge — og eventuelt andre bureauer.
Indsigt er gratis og kan søges begge steder.
Undlad at søge, mens du rydder op
Hver ansøgning kan udløse et opslag, og en stribe opslag på kort tid ser ikke godt ud for den næste, der kigger.
Få registreringerne bragt i orden først, og søg derefter. Det er både billigere og hurtigere end den modsatte rækkefølge.
Har du akut brug for penge imens, er kommunen og gældsrådgivningen de rigtige steder — ikke en dyrere långiver.
To myter, der holder sig
Den første er, at man kan "købe sig fri" af en registrering gennem en tredjepart. Det kan man ikke; det er kreditor, der afmelder.
Den anden er, at en registrering forsvinder af sig selv, når man betaler. Den skal afmeldes aktivt, og det sker først, når kreditor giver besked.
Begge myter koster folk penge og tid hvert år.
Hvor du klager
Er du uenig i en registrering, og kommer du ikke videre med kreditor eller bureauet, kan sagen indbringes for Datatilsynet.
Klagen er gratis, kan indgives digitalt, og du skal vedlægge den korrespondance, du allerede har haft.
Det er endnu en grund til at gemme alt skriftligt fra begyndelsen.
Navnene forvirrer mere end de forklarer
RKI er et varemærke, ikke en myndighed, og Debitor Registret lyder som et offentligt register uden at være det. Begge navne får folk til at tro, at der er tale om noget officielt.
Der findes ikke et statsligt register over private skyldnere. Det, der findes offentligt, er andre ting — for eksempel oplysninger i forbindelse med gældssanering eller konkurs.
Skellet er værd at kende, fordi det ændrer, hvem du skal henvende dig til.
Til et privat bureau henvender du dig direkte; til en myndighed gælder andre regler.
Hvad de deler, og hvad de ikke deler
Bureauerne deler ikke oplysninger med hinanden. En registrering ét sted flytter sig ikke til det andet, og en sletning ét sted sletter ikke noget andet sted.
Det betyder, at en oprydning skal foretages hvert sted for sig, og at en bekræftelse fra det ene ikke siger noget om det andet.
Det er den enkeltoplysning, der sparer flest mennesker for en ubehagelig overraskelse ved næste ansøgning.
Bed om indsigt begge steder, når du tror, du er færdig.
Set fra kreditors side
En kreditor vælger bureau efter, hvad der er praktisk og hvad der giver den bedste dækning i deres branche. Nogle indberetter begge steder, andre kun ét.
Det er en forretningsmæssig beslutning og ikke noget, du som skyldner har indflydelse på.
Du kan til gengæld spørge kreditor direkte, hvor de indberetter. Det er en oplysning, de kan give.
Det er nyttigt at vide, før du beder om afmelding.
Et praktisk tjek af, hvor du står
Send en indsigtsanmodning til hvert bureau, du kan komme i tanke om. Svaret skal komme inden for en frist og skal indeholde, hvad der er registreret og hvorfra.
Gem svarene. De er dit udgangspunkt, og de er dokumentation, hvis noget senere skal rettes.
Gentag tjekket, når du har fået noget afmeldt. Bekræftelsen fra kreditor er ikke det samme som en gennemført sletning.
To anmodninger og en kalenderpåmindelse er hele arbejdet.
Når begge er ryddet
Er alt afmeldt begge steder, er du stillet som enhver anden ansøger. Der er ikke en efterperiode, hvor noget hænger ved i systemerne.
Det, der kan hænge ved, er dine egne ansøgningsspor: en stribe opslag på kort tid ser ikke godt ud for den næste, der kigger.
Giv det derfor lidt tid, før du søger igen, og søg ét sted ad gangen.
Det er den sidste del af oprydningen, og den overses ofte.
Kort sagt om forskellen
De er to private bureauer med de samme regler og forskellige kunder. Du kan stå i det ene og ikke det andet, de deler ikke oplysninger, og en oprydning skal derfor foretages begge steder.
Tjekliste
Bed om indsigt begge steder. Kontrollér beløb, kreditor og datoer i hver registrering. Kontakt kreditor om det enkelte krav. Bed om skriftlig bekræftelse på afmelding. Og bed om indsigt igen bagefter for at se, at det er sket.
Rammerne for enhver forbrugerkreditaftale står i kreditaftaleloven: ÅOP må ikke overstige 35 %, de samlede kreditomkostninger må ikke overstige lånebeløbet, kreditværdigheden skal vurderes inden aftalen, og der er 14 dages fortrydelsesret. Forbrug.dk vejleder uafhængigt, og en udbyder kan slås op i Finanstilsynets virksomhedsregister.
