Er jeg registreret som dårlig betaler — Sådan får du det at vide

Er jeg registreret som dårlig betaler — Sådan får du det at vide. Du har ret til at få oplyst, hvad der er registreret om dig — og til at få det rettet, hvis det er forkert. Begge dele koster ingenting.

Indsigtsretten

Et kreditoplysningsbureau skal på anmodning oplyse, hvilke oplysninger det behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvem de er videregivet til inden for den seneste periode.

Anmodningen rettes til bureauet selv. Der er flere bureauer i Danmark, og de indeholder ikke nødvendigvis det samme — et negativt svar ét sted er ikke et samlet svar.

Du skal desuden underrettes, første gang oplysninger om dig videregives. Det brev er for mange den første besked om, at der overhovedet er noget.

Hvad du skal læse i svaret

Hvem der har indberettet, og for hvilket beløb. Genkender du ikke kreditor, er det den første ting at få afklaret.

Hvornår oplysningen er fra. Datoen afgør, hvor længe den lovligt kan behandles.

Og om der er registreret det samme flere gange. Det forekommer, når en fordring er overdraget, og det kan kræves rettet.

Hvis noget er forkert

Du kan kræve urigtige oplysninger rettet eller slettet. Det gælder også, hvis rykkere eller varsling ikke er modtaget, for så er grundlaget for registreringen ikke i orden.

Uenighed om selve kravet er noget andet end en fejl i registret, men begge dele kan gøres gældende. Gør indsigelsen skriftlig, og gem kopien.

Får du ikke medhold, kan sagen indbringes for Datatilsynet. Det koster heller ikke noget.

De registre, folk forveksler det med

Gældsstyrelsens systemer over gæld til det offentlige er ikke et kreditoplysningsregister. De to har intet med hinanden at gøre, og en gæld til det offentlige giver ikke automatisk en registrering hos et privat bureau.

Tingbogen viser pant i fast ejendom og er offentlig, men den siger ikke noget om, hvorvidt du betaler til tiden.

Din bank har desuden sine egne interne noter om dig. De er ikke et register, og de deles ikke med andre banker.

To breve er nok

Ét til bureauet med anmodning om indsigt. Og hvis noget er forkert, ét mere med en skriftlig indsigelse.

Gem begge sammen med svaret. Det er den dokumentation, der er brug for, hvis sagen skal videre.

Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.