Hvad er personlig indkomst — Og hvorfor en långiver regner anderledes

Hvad er personlig indkomst — Og hvorfor en långiver regner anderledes. Personlig indkomst er et skattebegreb, ikke et lønbegreb. En långiver regner på noget andet, og forskellen forklarer hvorfor en bevilling ikke følger årsopgørelsen.

Hvad begrebet dækker skattemæssigt

Personlig indkomst er løn, honorarer, pension, dagpenge, SU og overskud af egen virksomhed — altså det, du tjener ved at arbejde eller modtage en ydelse.

Kapitalindkomst er noget andet: renteindtægter, renteudgifter og visse afkast. De to lægges ikke sammen, og de beskattes ikke ens.

Ligningsmæssige fradrag — befordring, fagforening, visse udgifter — trækkes et tredje sted. Det er derfor den skattepligtige indkomst sjældent er et tal, nogen kan huske.

Hvad långiveren regner på i stedet

Nettoindkomsten: det, der faktisk går ind på kontoen hver måned efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Og derefter rådighedsbeløbet: nettoindkomst minus faste udgifter minus den nye ydelse. Det er tallet, vurderingen ender i.

En høj personlig indkomst med høje faste udgifter kan derfor give et dårligere svar end en lavere indkomst uden gæld. Bruttotallet afgør ikke sagen.

Sammensætningen betyder også noget

Fast løn fra én arbejdsgiver over tid læses som forudsigelig. Honorarer, overskud af virksomhed og flere samtidige kilder svinger, og det indgår i vurderingen.

Tidsbegrænsede indkomster — SU, en ratepension, dagpenge — vejer efter, hvor længe de løber. En ydelse, der varer længere end indkomsten, er netop det, vurderingen skal fange.

Find dine egne tal

Årsopgørelsen viser den personlige indkomst for et helt år. Lønsedlen viser, hvad der faktisk udbetales om måneden.

Det sidste er det, du skal bruge, når du regner på om en ydelse kan bæres. Tag et gennemsnit over tre måneder, hvis lønnen svinger.

Brug lønsedlen, ikke årsopgørelsen

Årsopgørelsen er et skattedokument for et helt år. Lønsedlen er det, der rammer kontoen, og det er det tal, en ydelse skal kunne bæres af.

Svinger lønnen, så tag gennemsnittet over tre måneder. Det er, hvad en långiver alligevel vil gøre.

Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.

Læs også: Låneberegner, Låneudbydere Danmark og Sammenlign lån.