Kreditor — Kravet kan skifte hænder uden dit samtykke. Kreditor er den, der har et krav. Det er ikke nødvendigvis den, du oprindeligt handlede med — og et krav kan sælges videre uden dit samtykke.
Hvem kreditor er
Den, der har et pengekrav mod dig. Ved et lån er det långiveren; ved et køb sælgeren; ved en offentlig ydelse den myndighed, kravet stammer fra.
Skyldner er den anden side af det samme forhold. De to ord beskriver roller i ét krav, ikke egenskaber ved personer.
Kravet kan skifte hænder
En fordring kan overdrages til en anden — et inkassofirma eller et selskab, der køber porteføljer af krav. Det kræver ikke dit samtykke.
Vilkårene følger med. Den nye kreditor kan ikke kræve mere, end den oprindelige kunne, og de indsigelser, du havde, består.
Du skal have besked om, hvem der nu er kreditor, så du ved hvem der kan kræve betaling med frigørende virkning. Betal aldrig til nogen, der ikke kan dokumentere kravet.
Kreditors pligter
At kunne dokumentere kravet: hvad det stammer fra, hvornår, og hvordan beløbet er opgjort. Du har ret til at bede om den dokumentation.
At overholde rammerne for rykkere og inkasso — højst 100 kr. pr. rykker, højst tre for samme ydelse, mindst ti dage imellem.
Og at behandle en indsigelse, inden sagen føres videre. En bestridt fordring skal afklares, ikke bare inddrives.
Når der er flere kreditorer
Rækkefølgen betyder noget. Krav i restance eller på vej mod inkasso håndteres først, fordi omkostningerne der vokser hurtigere end nogen rente.
Ved sikret gæld har panthaveren en fortrinsstilling i den pantsatte genstand. Usikrede kreditorer deler det, der er tilbage.
Er der flere på én gang, er gratis, uvildig gældsrådgivning det rigtige sted at begynde — den kan tale med dem samlet.
Bed om dokumentationen, før du betaler
Særligt når et ukendt selskab henvender sig om et gammelt krav. Overdragelse er lovligt, men kravet skal kunne dokumenteres.
Og vær opmærksom på, at en delbetaling kan afbryde en forældelsesfrist. Få afklaret, om kravet er forældet, før du betaler noget på det.
Udestående, restance og hvad kreditor kan kræve
Et udestående er det, kreditor har til gode. Er en del af det forfaldet uden at være betalt, kaldes den del en restance, og det er den, en rykker angår. Resten af gælden er ikke forfalden endnu — medmindre aftalen giver kreditor ret til at kræve det hele betalt, hvilket den typisk gør efter gentagen misligholdelse.
Kommer der morarenter oveni, beregnes de af det forfaldne beløb, ikke af hovedstolen. Det er derfor et krav kan vokse, mens selve gælden står stille.
Rammerne er de samme for enhver, der erhvervsmæssigt udbyder forbrugerkredit i Danmark. kreditaftaleloven sætter dem: ÅOP højst 35 %, kreditomkostningerne aldrig over lånebeløbet, kreditvurdering inden aftalen og 14 dages fortrydelsesret. Hvem der har tilladelse, fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, og Forbrug.dk vejleder uafhængigt.
